Optimale Google Ads indstillinger

Indhold

Google Ads er et uvurderligt værktøj for rigtige mange virksomheder. Det hjælper med at skaffe kvalificeret trafik til ens hjemmeside, om de vil booke et bord på en restaurant eller købe et par sko.

Google Ads kan dog hurtigt blive rigtig dyrt, hvis man bruger Google Ads standardindstillingerne og ikke har helt styr på hvad man laver.

Man kan sagtens justere Google Ads’ standardindstillinger, især hvis man har lidt erfaring med det.

Jeg gennemgår her kort, hvordan du kan undgå nogle af faldgruberne.

Netværksmålretning

Når du opretter en søgekampagne i Google Ads, er der som standard valgt at vise annoncer på både søgenetværket, via Googles søgepartnere, og på Googles Displaynetværk.

Men skal du så have søgepartnere og displaynetværket med?

Svaret her er både ja og nej. Displaynetværket vil jeg altid fjerne på søgenetværket, fordi det i forvejen er meget utilgivende og tekstannoncer vil være dårlige konkurrenter med billede annoncer der også vises på displaynetværket.

Men om søgepartnere skal med variere også da de er notoriske for at have dårlig performance sammenlignet med Googles egen søgemaskine. Jeg vil her anbefale at du selv laver en analyse på om det kan betale sig.

Annonceforslag

Under konto indstillinger på i din Google Ads konto finder du en fane der hedder annonceforslag. Her er standardindstillingen: ”Anvend automatisk annonceforslag efter 14 dage” og selv om Google siger at det er den ideelle indstilling for de fleste annoncører, er det ikke altid det bedste og jeg slår altid denne ”funktion” fra.

Hvis du ikke selv aktivt går ind og accepterer eller afviser annonceforslaget, bliver det automatisk sat ind på din konto efter 14 dage. Du får dog en mail inden og en advarsel på din konto med et link, hvor du kan se annonceforslaget.

Konverteringsindstillinger

Når du sætter en konvertering op på din Google Ads konto, så kan du bruge indstillingerne til at finpasse hvad du vil se på i konverteringskolonnen i dit overblik.

Det er vigtigt at gå igennem indstillingerne på dine konverteringer, så du sikre dig at de er retvisende.

Til opkaldssporing kan det fx være en ide at overveje om de skal tælle 1 eller flere gange, hvis de nu ringer igen.

Derudover er der også mulighed for at indstille konverteringsperioden, hvis du tilbyder en service, hvor du ved kunden har lang betænkningstid. Her kan det betale sig at sætte en længere konverteringsperiode. Hertil kan du vælge perioden for visningskonverteringer, som beskriver om konverteringerne skal tælles med, hvis de blot har set en annonce uden at interagere med den og først konvertere senere.

Til sidst har du mulighed for at ændre tilskrivningsmodellen. Som standard står den til ”Sidste klik”, hvor den bedste mulighed vil være at sætte den til ”Datadrevet” men denne indstilling ikke tilgængelig for alle, da den kræver store mænger konverteringsdata for at blive aktiveret. Det næstbedste valg vil i mine øjne være ”Positionsbaseret”. Hvis du vil gøre dig lidt klogere på, hvad tilskrivningsmodeller er, vil jeg anbefale at læse Googles egen dokumentation her.

Hvis du benytter manuel CPC, så vær opmærksom på at Google har lagt en mulighed i bunden for at ændre alle kampagner, der køre med manuel CPC til udvidet CPC.

Hvis du benytter manuel CPC, så vær opmærksom på at Google har lagt en mulighed i bunden for at ændre alle kampagner der køre med manuel CPC til udvidet CPC.

Annoncerotation

En indstilling der kan hjælpe dig med at optimere dine annoncer. Du kan faktisk også bruge denne indstilling til at split teste dine annoncer. Der er 2 muligheder at vælge her:

  • Optimer: Vis de mest effektive annoncer
    • Som standard valgt annoncerotation og Google anbefaler her at du mindst har 3 forskellige annoncer, så de kan optimere hvilken en der er bedst. Men der er også ulemper ved denne mulighed fordi Google har det med at favouritisere annoncer.
  • Optimer ikke: Roter annoncer på ubestemt tid
    • Denne annoncerotation fungerer rigtig fint som split test af dine annoncer, fordi annoncerne roteres løbende. Dog vil jeg anbefale at benytte de indbyggede eksperimenter, hvis du skal splitteste dine annoncer, det kan du læse om her.

 

Annonceplanlægning

Som standard er dine annoncer indstillet til at blive vist hele dagen. Det er altid en god idé at justere, hvornår dine annoncer bliver vist ud fra, hvornår din målgrupper søger.

Hvis du fx driver en B2B virksomhed, er der en god chance for at din målgrupper søger i arbejdstimerne. Det kan derfor oftest betale sig at lave annonceplanlægning efter de timer, hvor de søger.

Målgrupper

Hvis du laver displayannoncer ligger målgrupperne lige til højrebenet, fordi du kan målrette præcist efter de målgrupper, der er til rådighed.

Men på søgenetværket er det ikke altid noget som man benytter sig af. Det kan dog være en god idé at tilføje en eller flere målgrupper som observationer, så du får indsamlet data til disse og du på et senere tidspunkt kan lave budjustering.

Målretning eller observation?

Hvis du vælger målretning, vises dine annoncer kun til dem i målgruppe. Hvorimod observation blot indsamler data og du kan lave budjusteringer efter målgrupperne.

For observation kan du nemt justere fx med +10 % i bud, når du ved at målgruppen fx er bedre til at udfylde en formular eller foretage et køb.

Enheder

Justering af bud på enhedsniveau er ofte et vigtigt værktøj. Her kan du justere på 3 enheder, computere, mobiltelefoner eller tablets. Det er ekstremt nemt at justere på her og jeg vil klart anbefale at benytte dine data i enten Google Ads eller Google Analytics til at tage kvalificerede beslutninger til at lave dine justeringer ud fra.

Tip: Hvis du vil fjerne en enhed helt (Fx tablets) kan du blot lave en justering på -100 %.

Geografiske indstillinger

Hver gang du opretter en ny kampagne er målretningen ”Personer, der befinder sig på eller viser interesse for dine målrettede steder” valgt. Denne indstilling gør simpelthen at dine annoncer faktisk kan blive vist til personer som befinder sig udenfor området, hvis de blot har vist interesse for stedet. Dette er ikke altid hensigtsmæssigt og hver vil indstillingen ”Personer, der i øjeblikket befinder sig eller ofte befinder sig på dine målrettede steder” næsten altid være bedre, da den hermed rent faktisk bliver vist til personer der er inden for dit geografiske område.

Når du opsætter et geografisk område har du mulighed for at målrette efter sted eller radius. Da alle områder ikke nødvendigvis findes i værktøjet, kan målretning efter radius ofte være den rigtige løsning at benytter her. Mulighederne kan sagtens kombineres og bruges til budjusteringer.

Du har også mulighed for at udelukke områder, som overskriver dine målretninger. Fx hvis du nu sætter en radius i København og den går ind i Sverige, kan du udelukke Sverige. Du kan også benytte sprog indstillingerne til at sikre at det kun er danskere der ser dine annoncer.

Sprog indstillinger

Sprog indstillingerne er meget simple, men stadig vigtige lige at give et øjekast for at sikre at det er indstilling korrekt.

På Søgenetværket registrerer Google Ads sprog ved fx at identificerer hvilket sprog søgningen blevet lavet på, hvilket indstillinger brugeren har og et par andre signaler deres maskinlæringsalgoritme har udarbejdet.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, så udfyld formularen eller skriv en mail.

Telefon
31 60 45 33
Mail
Mgs@gjerrilds.dk
Adresse
Ny Banegårdsgade 48
8000 Aarhus

Andre opslag

Gmail Annoncering

Hvis du benytter dig af Gmail, har du helt sikkert besøgt de forskellige faner: Social netværk, promoveringer, opdateringer eller fora. Under disse faner er der

LÆS MERE